Thailand - søndag den 24. januar 2010

Strand, Sol, Svømning & Snorkling på Koh Nangyuan

Tilbage

Ko Nangyuan er et utroligt smukt sted. Vi besøgte det sidste gang på en endagstur i 1998 og denne gang havde vi så chancen for, at få hele døgnrytmen på de 3 små øer med. Der er sket en del, siden vi besøgte stedet. Der var bygget gangbroer rundt langs en stor del af øerne. Godt nok interimistiske træbroer men det var muligt at komme rundt. Derfor var vi også ankommet et andet sted, end vi plejede. Der var også blevet bygget en del nye hytter og restauranten, der var ikke eksisterende i 1998, var nu blevet stor og velorganiseret. Lidt synd for stedet.

Kl. 6 stod jeg op og gik over til Karin og Eriks terrasse. De havde en super udsigt ud over de 2 strande, der forbinder øerne. Karin og Erik stod op og Karin kunne sørme brygge os en kop varm kaffe. Dejlig start på dagen!

Vi sad en god times tid og nød skuet, mens det blev lyst. Solopgang var der ikke noget af, da solen stod op bag et af naboøens (Ko Tao) højeste punkter.

Morgenmaden var fin, selv om kaffen ikke stod mål med Karins. Jeg tror de serverede opvarmet kaffe... Ved morgenmaden kunne vi få et første indtryk af, hvor mange gæster, der boede på øen. Jeg vil skyde på 50 personer i alt... Det svarer til antallet af hytter her.

Dagens aktivitet bestod af strand og sol, svømning og snorkling. Det opfyldte alle til fulde. Reglen var, at hvis man gik forbi restauranten, skulle man tage en omgang øl med. Det var jo dejligt at få serveret en kold øl fra tid til anden, men den skulle drikkes forholdsvis hurtigt, før den blev varm. Luksusproblem, når man så samtidig tænkte på, at der var snevejr i Danmark.

Kl. 10 kom det første færgerykind af endagsturister og så blev der booket op på liggestolene. Det var også lidt sjovt at tænke på, at vi i 1998 havde strandene på øen helt for os selv. Nu var der organiseret ture til øen...

Ko Tao og Ko Nangyuan er kendt som et af verdens flotteste koralområder og det ses tydeligt med de mange dykkerbåde, der lå i vandet udenfor øerne. Der var sikkert et sand mylder med dykkere omkring os. Brian, Christian og Erik var flittigst med snorklen. Marie og Karin fulgte efter og jeg var også på et par ture - bl.a. sammen med Vibe. Det er imponerende, det kommer man ikke udenom. Men jeg bliver aldrig så vild med det, som f.eks. Brian er.

Karin havde en del rugbrød og pålæg med herned og det var ved at være i en stand, at det skulle spises, så hun inviterede på frokost. Vi bød ja tak og fik et godt stykke rugbrød. Ja, det kommer man nu hurtigt til at savne...

Marie, Lasse og jeg tog en tur op på udsigtspunktet på den ene ø. Det er et imponerende skue deroppe. Her var vi også i 1998, men der var ingen skilte og et stykke vej var der heller ingen trapper. Nu var der en organiseret tur herop, selv om man stadig skulle kravle op over nogle store sten øverst oppe.

Ved aftenstid blev det til et forfriskende bad og på jagt efter dagens solnedgang. Ja, det er nogle skøre aktiviteter, man har engang imellem, men jeg nyder det jo. I dag gik jeg ud på den gamle bro ved restauranten. Broen er under reparation, men jeg listede forsigtigt derud og fik dermed den ene strand med på billederne. Solnedgangen var ikke perfekt, men mon ikke, der var et enkelt billede, der kan bruges...

På Karin og Eriks terrasse samledes vi til en drink, inden aftensmaden, der denne gang blev til individuelle bestillinger. Så kunne Lasse også få sin Carbonara og flere andre bestilte, hvad de bedst kunne lide fra dagen før. Denne aften lykkedes det at få lov at sidde udenfor, uden en omgang regn. Jeg må sige, at det eneste dårlige, ved at sidde udenfor var, at det er så mørkt, at man ikke kan nyde synet af maden særlig godt. Det er ikke til at se de flotte farver.

Trætheden kom over os og vi gik forholdsvis tidligt i seng. Mætte af endnu en dags indtryk.